4 typiske fejl i ansættelseskontrakten – og hvordan du undgår dem
Det kan være en dyr affære hvis der er fejl i jeres ansættelseskontrakter. Forældet information, eller tvetydige formuleringer og mangelfulde oplysninger er et faktum i flertallet af de ansættelseskontrakter vi ser i HRpeople.
En ’lille’ fejl kan gå galt hvis medarbejderen vælger at klage over virksomheden over fx en opsigelse eller forhold på arbejdspladsen. Konsekvensen er at virksomheden skal betale godtgørelse for fejlen i størrelsesordnen 5.000 til 10.000 kr. Derudover kan medarbejderen i nogle tilfælde kræve erstatning hvis kontrakten lover medarbejderne mere, end virksomheden kan holde.
1 Virksomhederne har ikke givet medarbejderen en ansættelseskontrakt
Dette er nok den største fejl! Omkring 28% af medarbejdere får ikke en ansættelseskontrakt eller anden skriftlig dokumentation for deres ansættelse, selvom de har krav på det. Hvis medarbejderen skal være i virksomheden i længere end 1 måned og ved mere end 8 timers arbejde pr. uge har de krav på en kontrakt.
Problem: Hvis virksomheden ikke overholder ovenstående er det brud på funktionærloven. Desuden vil medarbejder og arbejdsgiver have forskellige forestillinger om arbejdsforholdets betingelser. Konsekvensen er at medarbejderen i tilfælde af en tvist kan kræve erstatning.
2 Virksomheden har ikke skrevet de oplysninger, som loven kræver
Ansættelsesbevisloven siger at arbejdsgiver som minimum skal oplyse følgende i kontrakten:
- Navn og adresse på arbejdsgiver og lønmodtager
- Hvor arbejdet skal udføres
- Hvad arbejdet går ud på (Rang, titel, stilling mm.)
- Ansættelsesstart
- Forventet ansættelsesforhold (Tidsperiode)
- Lønmodtagers rettigheder
- Opsigelsesvarsler
- Løn, provision, bonus, pensionsbidrag, kost, logi
- Lønmodtagernes rettigheder til ferie (Betalt ferie)
- Arbejdstid, daglig eller ugentlig
- Overenskomster
Problem: Hvis virksomheden ikke oplyser lønmodtager om dette, bliver der tvivl om regler der gælder for arbejdsforholdet. Konsekvensen er medarbejderen kan gøre krav på erstatning.
3 Virksomheden skriver for specifikke oplysninger i kontrakten
Kontrakten må selvfølelig ikke være for mangelfuld, men den må heller ikke være for detaljeret. Det anbefales fx ikke at skrive specifikke navne ind i kontrakten, hvor en medarbejder er ansat indtil ‘Gerda’ kommer tilbage fra barsel.
Problem: Det problematiske ved at skrive specifikke detaljer som beløb, personnavne, navne på pensionsselskaber osv. Er at alle de oplysninger bliver forældet på et tidspunkt. Det kan ske at Gerda aldrig kommer tilbage efter barsel og så ‘hænger’ virksomheden på barselsvikaren eller andre personer der er nævnt med navn i kontrakten ikke længere er i virksomheden. Med alt for specifikke oplysninger kan virksomheden blive holdt til regnskab for dette. Har fejlen på sigt udgjort et ’tab’ for lønmodtager er lønmodtager berettiget til en erstatning.
4 Virksomheden bruger en udenlandsk lov i Danmark
Mange udenlandske koncerner med filialer i Danmark, skriver paragraffer ind i den danske ansættelseskontrakt, der ikke tilhører dansk lovgivning.
Problem: Udenlandsk lovgivningen er ikke gyldig i Danmark. Dette lægger op til konflikter for ansættelsesforholdet. Så undersøg den gældende lovgivning i det land lønmodtageren arbejder i.