Lederudvikling og ledercoaching

Lederudvikling er en vigtig del af den moderne arbejdsplads. Forskellen på en succesfuld leder og en leder, der ikke lykkes, findes typisk i lederens formåen til at etablere en sammenhæng mellem, hvem lederen er som person, samt hvad han eller hun siger og gør.

Coaching sker hver dag – mellem to eller flere mennesker, som en aktiv dialog, der skaber
en forandring for det enkelte menneske. Det kan være en effektiv mulighed for øget
personlig handlekraft og indsigt i egne styrker og udviklingsmuligheder.

Ledercoaching handler om målrettet personlig udvikling og foregår i en samtaleproces, hvor
fokus er positivt, fremadrettet og konstruktivt. Gennem refleksioner over egen adfærd giver
samtalen mulighed for at få øje på jeres vaner og mønstre.

Det bliver tydeligt, hvad der ligger under hverdagens handlinger og antagelser.

Det tydeliggøres også, hvordan I kan justere jeres adfærd, så I opnår den forandring og de resultater, der ønskes.

HRpeople tilbyder følgende indenfor lederudvikling og ledercoaching

Dig som leder

Giv dig selv de bedste redskaber for at komme godt i gang med lederrollen. God indsigt i
egne styrker og udviklingspotentialer vil give tryghed i den nye rolle og skabe de bedste
rammer for teamets succes.

1:1 Ledersparring og lederudvikling

Find sparring med vores coach, hvis der er udfordringer i teamet, og du ønsker personlig
udvikling i lederrollen. Sammen definerer I de områder, der skal arbejdes med og du vil
opleve gennem forløbet, at du får mere ro i maven, når du som leder agerer og sætter
retningen i teamet.

Ledergruppen

Trænger ledergruppen til at arbejde mere sammen om den fælles forretning og
virksomhedens mål? Få værktøjer til at udvikle jer sammen i ledergruppen – få indsigt i
ledergruppens roller, styrker og potentialer i samarbejdet og i resultaterne.