HR-hjørnet: APV’en er et krav – men hvordan?
Arbejdspladsvurdering
Arbejdspladsvurderingen skal være tilgængelig på alle danske virksomheder. I HR-hjørnet ser Caroline F. Toft nærmere på, hvorfor den faktisk er rigtig god at have – også for bundlinjen.
Arbejdspladsvurderingen, APV’en, har været lovpligtig siden 2010. Men ud over, at der er lovkrav om, at alle virksomheder udformer en APV, er processen også et effektivt værktøj til at måle arbejdsmiljøet i virksomheden og få skabt forbedringer i både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
Medarbejderen som den vigtigste ressource
Fordelene i et bedre arbejdsmiljø er mange, og virksomheder med godt arbejdsmiljø melder om mindre sygefravær, større arbejdsglæde, motivation og produktivitet og mindre udskiftning i medarbejdere.
Mange virksomheder anerkender slet ikke den effekt, en APV egentlig har på virksomhedens forretning og medarbejdernes performance.
Rent fysiske forhold som indeklima eller det ergonomiske arbejdsmiljø, støjniveauet i lokalerne eller direkte sollys og træk fra et utæt vindue kan alle sammen påvirke medarbejderens indsats.
Der kan også være tale om psykiske og sociale forhold. Hvordan harmonerer arbejdsmængden og tidspres med medarbejderens ansættelse? Mangler medarbejderne hjælp og støtte fra kolleger? Mangler medarbejderne klare retningslinjer for, hvad der forventes i forhold til målsætning, funktionsbeskrivelse og serviceniveau? Er medarbejderne udsatte for risiko for vold, trusler eller krænkelser fra kunderne? Alt dette påvirker indsatsen og i sidste ende bundlinjen.
APV’en er forskellig fra trivselsmålingen
En APV adskiller sig fra den generelle og strategiske trivselsundersøgelse og tilfredshedsmåling ved at være mere operationelt orienteret med fokus på de individuelle problemer hos medarbejderne. Det bevirker, at APV’en som værktøj stiller skarpt på hvorvidt medarbejderne er tynget i deres arbejdsliv. Dette fokus gør det muligt at konstruere målrettede indsatser i organisationens arbejde omkring sygefravær.
Sådan skal den udarbejdes
Som arbejdsgiver har man ansvar for at APV’en revideres minimum hvert tredje år eller i forbindelse med store ændringer i organisationen. Der er ingen deciderede krav til udformningen af APV’en.
Dog skal vurderingen være skriftlig og et eksemplar skal være tilgængeligt i virksomheden for både den enkelte medarbejder, og hvis Arbejdstilsynet skulle komme på besøg. Eksempelvis kan APV’en med fordel hænges op i kantinen eller virtuelt på virksomhedens intranet.
For at få det fulde udbytte af den er det vigtigt, at den detaljeret gennemgår medarbejdernes arbejdsliv punkt for punkt.
Af erfaring ved vi, at virksomheder finder det svært at finde den rette tid til at gennemføre en APV, dog viser det sig typisk bagefter, at processen er nem og ligetil, og at det betyder meget for både ledelse og medarbejdere, at de får løst op for uopklarede tanker, ønsker og forhold.
